Om prisen på en racekat.

En norsk skovkattekilling koster typisk mellem 2.500 kr. og 7.500 kr. alt efter om man finder dem i Gul og Gratis  eller hvilken opdrætter man henvender sig til, samt om det er en kælekat eller en kat til opdræt. Andre racekatte koster væsentligt mere end de norske skovkatte. Når man tænker på at det er et familiemedlem/en ven for de næste mange år, man får ind i huset, er det vel værd at overveje, hvad det er man får for pengene.

Katten har i Danmark traditionelt ingen status. En kat kan man få mange steder for få kroner, og det kan derfor være svært at forstå, hvorfor en racekat er så meget dyrere.

 Kvalitet koster, og det arbejde, man som opdrætter lægger i at lave nogle ordentlige, sunde, sociale og racetypiske killinger er ikke gratis, men koster meget tid, masser af arbejde, viden om opdræt og avl, test af forskellig arvelige og ikke arvelige sygdomme og ikke mindst penge

Vi har taget kurser og læst en masse om den norske skovkat for at kunne opdrætte på bedste vis. Vi sætter en ære i at aflevere en sund, racetypisk, velsocialiseret killing til de nye ejere, som melder tilbage med fortællinger om, hvor glade de er for den nye killing og hvor godt vi har socialiseret killingen. Vi har rigtig mange tilfredse killingekøbere, og det er vel den bedste anbefaling, man kan få.

For os er det en livsform at opdrætte dejlige, sunde og flotte norske skovkatte, men det har sin pris, og der er mange udgifter (og bekymringer) forbundet med opdræt. 

Vores killinger koster 4-.5000 kr

Her er nogle eksempler på udgifter i forbindelse med at opdrætte en killing:

HCM-scanning af forældredyr: ca. 1000 krpr. gang.

GSD IV-test af avlsdyr: 200 kr. pr. kat.

PKdef test af avlsdyr og evt. killinger: 200 kr. pr. kat.

Parringsgebyr ved lån af hankat (til hankatteejer): 800-1.500 kr.

Killingegebyr ved lån af hankat (til hankatteejer): 900-1.200 kr. pr. killing.

Stamtavler på killinger: 205 kr. pr. killing.

Sundhedseftersyn og vaccination: ca. 800 kr. pr. killing.*

Sterilisation af killing: ca. 1.500 kr. pr. killing.*

Kastration af killing: ca. 800 kr. pr. killing.*

Chipning og registrering: ca. 600 kr. pr. killing.*

Special tørfoder og frisk kød/fisk til killinger og moderdyr under opvæksten ca 5-1000 kr pr killing

Evt. mælketilskud 100 -500 kr pr killing

Slid på gulve, møbler mv er svær at prissætte, men vi skifter fx ofte møbler, fordi sliddet er stort med mange katte og killinger, der færdes overalt i hjemmet.

(Priserne kan variere)

Købeloven gælder, når man køber en kat, og vores katte sælges med en købsaftale mellem opdrætter og den nye ejer, som bl.a. er med til at sikre, at killingen får et godt liv. Se mere om dette under Priser og købsvilkår.

Når man køber en racekattekilling kan vi som opdrættere fortælle rimeligt præcist hvordan den vil se ud, slutvægt og hvordan dens temperament og adfærd vil blive som voksen kat. Det kan vi, fordi vi kender vores katte, deres linjer og kan vurdere killingernes temperament og sind fra små af.

Overvej forskellen mellem at få en billig, tilfældig kat med eventuelle diverse adfærds- og sundhedsmæssige problemer og få en velfungerende, sund racekat med forudsigelig adfærd. At man for pengene får en killing, der som voksen norsk skovkat vil være et syn for guder, når den står i fuld pels med sin buskede hale, sine bukser, prægtig krave og los lignende tufser på ørerne og med et vidunderligt temperament, som ægte norske skovkatte har?

Lad os som opdrættere råde dig i fht. hvilken killing, der vil passe dig bedst, og forsøg at se bort fra, hvilken farve killingen har. Killinger har forskelligt temperament, som mennesker har det, og hvis du søger en killing, der vil nyde at ligge på skødet af sit menneske, kan vi pege netop den ud, og eller søger du en legesyg killing, der vil lege og gå på opdagelse, og være mere selvstændig, så finder vi netop den til dig.

Glæd dig til at møde din nye killing/kat, når du kommer her på besøg, og husk det er en vigtig besluting, at vælge den rigtige kat. Du vælger et familiemedlem for de næste 15-18 år! 

NB Et billigere alternativ til en killing er en voksen kastrat. Vi har af og til en voksen, pensioneret avlskat til salg. En kastreret voksen hankat eller en steriliseret voksen hunkat koster typisk meget mindre end en lille killing, ofte omkring 1.000-2.500 kr